DKA - Rapstedt, Bülderup und Tingleff

"Det gode børneliv"

Vores billede af barnet er forankret i forskellige pædagogiske perspektiver og værdisystemer, der supplerer hinanden på en for os meningsfuld måde. Grundlæggende tænker vi: „At være barn har en værdi i sig selv“.

Vores pædagogiske grundlag og vores metoder guider os i vores arbejde med børnene. Påskønnelse og anerkendelse af barnet og deres livsverden er afgørende for os. Hvordan vi som medarbejdere møder børnene og tænker om barnet, er af stor betydning. Som voksne har vi et enormt ansvar og en enorm magtposition, som vi skal forvalte med stor omhu og bevidsthed.

Vores motto er: „Jeg vil dig … og jeg vil noget med dig ….. i en bestemt ramme“

Plads til leg og fællesskaber:

At lege har en værdi i sig selv. Børnene får plads og tid til at udvikle og udvikle deres legeideer og fantasi hos os. Vores børnehaver arbejder efter det åbne og integrerede koncept, hvor børnene har fri adgang til mange forskellige funktions- og legerum. Børnene kan uanset deres alder bevæge sig frit imellem rummene og vælge deres relationer og legekammerater. De inspirerer hinanden og bliver inspireret af vores forskellige aktiviteter og pædagogiske tilbud. Klassiske rundkredslege, såsom „Bello, din knogle er væk“ eller „pladsen til højre for mig er fri“ er planlagte vokseninitierede lege, som senere selvstændigt leges mellem børnene og som rollespil efterlignes på deres egen måde.

Vi skaber også rolige legeområder, hvor børnene har mulighed for at trække sig tilbage, lege alene eller i små fællesskaber.

Vores indendørs og udendørs rum opfordrer sammen med vores materiale til at børnene kan lege. Vi lægger stor vægt på, at aktivitetsmateriale, legetøj og beskæftigelsesmateriale er synligt og tilgængeligt for børnene. Vi overvejer nøje lege- og funktionsrummenes opfordringskraft, der dermed understøtter børnenes leg.

At opleve fællesskab, kompetence og autonomi:

Det er grundlæggende vigtigt for os at opbygge et tillidsfuldt og positivt forhold til hvert barn og at barnet føler sig som en del af fællesskabet. Vi understøtter det gode samspil og holder os for øje, at børnene udvikler sig og trives fysisk og psykisk.
Ethvert barn har ret til sine egne følelser og tanker, som han eller hun har lov til at udtrykke. Barnets oplevelser og deres egen livsverden har brug for plads til at udfolde sig og os som voksne til at spejle disse.

Som udgangspunkt ønsker vi at støtte børnene i deres egen selvvirksomhed og selvstændighed. Ethvert udviklings- og læringstrin har betydning for barnet, og de oplever flere og flere færdigheder og kompetencer i deres liv. Vi spejler disse oplevelser, taler om deres succeser og reagerer på deres fremskridt.

Vi ønsker, at børnene skal opleve autonomi gennem medbestemmelse. Børn giver os små signaler hver dag, som vi er nødt til at følge op på med opmærksomhed. En 2-årig pige fortæller os, efter at hun er blevet storesøster derhjemme, at hun ikke længere har brug for en ble og ønsker at gå på toilettet. Det er nu afgørende, hvordan vi griber det an. Tager vi hendes initiativ alvorligt og understøtter det og tager forældrene med om bord, eller tænker vi – nej, det er nok ret bøvlet i øjeblikket og det er hun endnu ikke helt klart til! Uanset hvad vi beslutter, vil det have en indflydelse på den videre proces og på barnets kompetencefølelse.

Her har vi voksne en vigtig rolle og opgave i at støtte børns autonomi. Hvordan vi voksne i utallige situationer møder barnet, så har det en betydning for deres identitetsdannelse.