DKA - Rapstedt, Bülderup und Tingleff

Evaluering

Sikring og udvikling af pædagogisk kvalitet - "vores kerneopgave"

I WIR 3 arbejder vi på baggrund af en professionel, selvkritisk og reflekterende tilgang, for at sikre og udvikle vores pædagogiske praksis og dermed også kvaliteten. Vi bruger refleksionsmetoder, der baserer på den positive psykologi og grundlaget for ICDP. Sammen med det pædagogiske grundlag for vores barnesyn og børneperspektivet danner de grundlaget for vores dannelsesideal, som dermed er retningsvisende for vores arbejde.

For både at sikre og udvikle kvalitet arbejder vi på en evalueringskultur, der er forankret på forskellige niveauer. Som udgangspunkt skal den pædagogiske praksis iagttages og analyseres, så vi kan vurdere det aktuelle niveau af kvaliteten af det pædagogiske arbejde som grundlag for vores udviklingsarbejde.

Målet er at opnå en merværdi for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem brug af vores udvalgte dokumentations-, refleksions- og evalueringsværktøjer.

For at opnå en merværdi skal de refleksions- og evalueringsværktøjer, vi vælger, og den tid og de ressourcer, der bruges til at udføre dem, stå i forhold til hinanden. Derfor arbejder vi ud fra princippet om, at vi anvender „en for problemstillingen passende refleksion og evaluering“. For vores praksis betyder det, at vi ikke udfører den samme evaluering i alle afdelinger eller grupper, men at både problemstillinger, der opstår i dagligdagen såvel som mere systemiske evalueringer med standardiserede evalueringsværktøjer, anvendes punktuelt og målrettet.

Vi arbejder ud fra et systemisk perspektiv. For os betyder det, at der tages hensyn til aktørernes forskellige perspektiver (børn, forældre, medarbejdere og ledelse) i evalueringen, og at alle høres for at finde frem til de væsentlige aspekter og bruge dem til nye tiltag.

Evaluering i praksis

Sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse er det centrale udgangspunkt i valget af vores forskellige evalueringsværktøjer.

I evalueringsarbejdet vil vi arbejde på tre forskellige niveauer:

  • Børnenes udvikling – fra individniveau til gruppe- og institutionsniveau

Vi bruger de statistiske oplysninger som observationsværktøjerne fra individniveau på gruppeniveau til at finde ud af, på hvilke områder der viser sig tendenser, hvor vi skal sætte særligt fokus på. For eksempel kan TRASMO vise os, at mange børn i en bestemt gruppe har brug for mere erfaring med tegnefærdigheder og at vi så planlægger forløb med dette i vores aktiviteter. Eller at TRAS viser os, at der er behov for at fokusere mere på sproglig opmærksomhed til en bestemt gruppe børn.

Oplysningerne på gruppeniveau analyseres af ledelsen og udviklingsmedarbejderen og drøftes på teammøder i afdelingerne

  • Informationer og -observationer fra hverdagen:

Forskning inden for kvalitetssikring i dagtilbud viser, at en af de vigtigste faktorer for kvalitet i børnehaver er samspillet mellem børn og voksne i hverdagen. For at sikre denne kvalitet bruger vi vores daglige observationer i arbejdet med barnet og arbejdet med forskellige grupper af børn.

På teammøder eller ved fagmøder er vores metoder beregnet til at støtte det respektive team i refleksionsprocesserne. De tjener som grundlag for at undersøge de forskellige samspilsprocesser, relationsarbejdet, og læringen med fokus på kognitive processer (f.eks. opmærksomhed, arbejdshukommelse). Den indsamlede viden bruges til planlægning af den pædagogisk praksis.

Desuden bruger vi praksisfortællinger til at inddrage barnets, de andre børns, forældrenes og det pædagogiske personales forskellige perspektiver i refleksions- og evalueringsarbejdet.

(Se PDF refleksion metoder børn og PDF praksishistorier))

  • Systematiske redskaber til evaluering af det pædagogiske læringsmiljø:

Vi ønsker at bruge forskellige standardiserede evalueringsværktøjer til at lave en “status” i forhold til forskellige udvalgte områder af det pædagogiske læringsmiljø. Evalueringsværktøjerne skal på den ene side vise os, om det, vi gør i hverdagen, også har en målbar effekt og samtidig også går i hånd med vores værdier og mål svarende til vores pædagogiske grundlag. På den anden side forventer vi, at målingerne kan give vigtige oplysninger for vores prioritering af fokuspunkterne i vores udviklingsarbejde. Som beskrevet ovenfor ønsker vi at anvende de forskellige evalueringsværktøjer punktuel ud fra princippet – „en for problemstillingen passende evaluering.

I evalueringen af det pædagogiske læringsmiljø vil vi anvende følgende systematiske evalueringsværktøjer

  • KIDS – Kvalitetsudvikling i daginstitution, Ringsmose, C., & Kragh-Müller, G
  • SSTEW – Sustained fælles tænkning og følelsesmæssige velbefindende, Siraj, I., Kingston, D., & Melhuish, E. C.
  • ECERS-3 – Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition, Harms, T., Clifford, R.M., & Cryer, D

At lede læreprocesser på medarbejderniveau - WIR 3 som en lærende organisation

Vi ser os selv som en lærende organisation, og vi stiller os til rådighed for lærings- og udviklingsprocesser for at sikre og udvikle en høj kvalitet i vores pædagogiske arbejde. Ledelsen og udviklingsmedarbejder igangsætter og ledsager løbende de forskellige teams og de enkelte medarbejderes lærings- og udviklingsprocesser.

  • Den etiske dimension:

Den systemiske tilgang kræver, at vi som medarbejder løbende stiller os til rådighed for refleksion. Det er vores udgangspunkt, at alle gør deres bedste og er „den bedste udgave af sig selv“ i den givne situation. Mod til at prøve noget, hvor det ikke er sikkert at det lykkes, og til at lære af egne eller kollegers fejl samt at glædes over og anerkende egne og kollegers succeser bidrager til en ressourceorienteret kollegialitetskultur. Denne kultur udvikler sig gennem selvrefleksion, dialoger og diskussioner i temaet, inddragelse af børne- og forældreperspektiver og kollegial feedback. Det er også vigtigt, at alle høres både fra et iagttager- og fra et aktørperspektiv. Det er ligeledes vigtigt, at alle medarbejdere, der deltager i den respektive specifikke evaluerings- og udviklingsproces, informeres om processens indhold og formål.

Dette etiske „mind set“ danner rammen for , hvordan vi arbejder når vi er i interaktion med medarbejderne eller leder udviklings- og forandringsprocesser.

Ledelsens opgave er at skabe tid og rum og har samtidig ansvaret for, at den ressourceorienterede kollegialitetskultur er det bærende element.

  • At lede læreprocesser på medarbejderniveau

Det er ledelsens opgave at lede de nødvendige pædagogiske forandringer både i det små og store for løbende at understøtte og udvikle kvaliteten af arbejdet med børnene. Dette kræver, at hver medarbejder viser handlekompetence og en motivation for at sætte sig selv i spil.

Ledelsen og udviklingsmedarbejderen støtter udviklingen af foretagsomhed og motivation ved at anvende principperne i „SKUB-metoden“ (Anne Kirketerp) samt den „relationsbaserede vejledning“ med udgangspunkt i ICDP (Anne Linder).

(se PDF- SKUB und relationsbasierte Beratung)

×