Kommunikation og sprog
At være i stand til at tale med hinanden gør os til mennesker
Karl Jaspers (1883-1969),tysk filosof
Mennesker står altid i en relation til hinanden. At være i stand til at blive forstået og kommunikere sprogligt er en væsentlig faktor for vores fællesskab og være der for hinanden. Uden kommunikation kan vi ikke opbygge relationer med hinanden. Børn kommunikerer og lærer sprog med og i deres omgivelser. De lærer at kommunikere verbalt på et eller flere sprog og senere at læse og skrive. Deres kommunikationsmuligheder vokser og udvider sig – her er vores børnehave et vigtigt miljø, hvor sprog og kommunikation udfolder sig.
De voksnes opgaver
Sproget skabes gennem kommunikation. Derfor er vi voksne i mange situationer opmærksomme på vores egen kommunikation såvel som på vores egen sprogbrug.
På den ene side tjener vi som rollemodel for at skabe anledninger til at anvende kommunikation og sprog. Vi viser glæde og entusiasme når vi kommunikerer. Vi bruger vores ansigtsudtryk, fagter og kropssprog. Vores kommunikation har til formål at skabe en sikker base for børn og stimulere glæden ved udforskning. Små pauser, hvor vi giver barnet tid til at tænke og udtrykke sig, er afgørende. Vores tålmodighed og indfølingsevne samt opmærksomhed fremmer barnets sproglige udvikling. Bevidstheden om at anvende en sproglig mangfoldighed og betydningen af vores sprogbrug gør os medarbejdere, sammen med forældrene og det nære miljø af barnet, til nøglepersoner.
På den anden side følger vi børnenes kommunikative og sproglige udvikling. Både i hverdagen og i den obligatoriske sprogvurdering for 3 og 5-årige børn.
Vores observationsskemaer, som vi opretter for hvert barn, giver os oplysninger om barnets sproglige og kommunikative udvikling. I TRAS – observationsarket (tidlig registrering af sprogudvikling) registreres disse iagttagelser løbende for at udnytte denne viden til at fremme børns sprog. Vi sikrer en målrettet indsats på det sproglige område ved at planlægge konkrete pædagogiske tilbud og aktiviteter og bevidstheden om vores rolle.
Grundlag for kommunikation - dialogen
Kommunikation kræver en der taler og en der lytter. Dette starter meget tidligt. Det er værdifuldt at give ro og tid til interaktion og dialog. At se og gribe barnets kommunikationsinitiativer er et afgørende element.
Når vi synger og leger med en guitar, hvor barnet forsøger at spille et par toner og den voksne derefter gentager dette, opstår der et samspil, hvor det grundlæggende i dialogen praktiseres. En dialog med barnet uden ord, men med en enorm kommunikativ effekt. Gennem vores afstemte venten og reageren på barnet, øver barnet sig i turtagningen.
At lytte – nøglen til glæden ved sproget
Vi ønsker, at barnet har en stemme i fællesskabet og bliver hørt. Det skal opleve, at ens tanker og følelser er værdifulde. Vi støtter modet og lysten til at kommunikere med andre gennem aktiv lytning. Vi gør „den gode historie tykkere“ ved at skabe ro og tid at lytte. Et nysgerrigt spørgen ind til og at vise interesse, stimulerer barnets lyst til at fortsætte med at fortælle mere.
Udstråling og entusiasme
Vi arbejder bevidst med at kunne udtrykke følelser sprogligt . Vi forsøger at skabe en sammenhæng mellem det, som man føler i kroppen, og det som vi kan se. Kropsholdning og ansigtsudtryk spiller her en vigtig rolle. Hos de små børn støtter vi dette ved en afstemt spejling af følelsen ledsaget af enkle ord som „det ser ud som om du er ked af – er det rigtigt? “
Hos de ældre børn, der allerede kan forstå og udtrykke mange ting gennem ord, kan det stadig være svært i første omgang at sætte ord på begivenheder og følelser. Derfor bruger vi forskellige understøttende materialer, såsom bøger om emnet, bordteater eller billeder. En plakat med ansigter, der viser forskellige følelser, hjælper barnet til at vise, hvordan det føler sig. Den visuelle støtte gør dialogen lettere og er meget populær blandt børnene. Gennem vores tydelige anvendelse af gestik, ansigtsudtryk, kropssprog og toneleje lærer de lidt større børn også at skelne mellem, om man siger noget for sjov eller om det er alvor. Det er vigtigt for os, at vi er autentiske i vores kommunikation. På denne måde oplever og lærer børnene „reglerne for kommunikation“, som er af stor betydning for det sociale fællesskab.
Sproglig mangfoldighed i fællesskabet
Hverdagen giver os mulighed for utallige anledninger til at bruge sproget. Sproget udvikler sig og udvides i den daglige interaktion. Ved at vise og benævne ting, såvel som at bruge sproget i vores handlinger og ved at tale om forløb og oplevelser, udvides ordforrådet og samtidig skabes der forbindelser mellem sproglige og kropslige handlinger. Vi stiller spørgsmål, er i fordybede samtaler og undrer os over ting sammen med børnene. I dialog med barnet eller med gruppen, forklarer vi gerne sammenhænge og her er vi de nysgerrige voksne. Gennem vores forklaring og uddybning af bestemte emner eller ting fra hverdagen, opstår der en dybere forståelse af betydningen af ordene og en sproglig mangfoldighed kan opstå
Er en hund bare en hund? – Nej, der findes små og store hunde, der er brune og sorte hunde , der findes blindehunde og jagthunde – gennem det, at vi uddyber og forklarer, støtter vi tænkning og tænkning kræver sprog. Den dialogiske læsning, hvor vi ikke kun læser højt, men samtidig understøtter dialogen med børnene, er en fast del af vores praksis. Andre aktiviteter, der også målrettet fremmer sprogudviklingen, er vores billedbog biograf og biblioteksbesøg.
At lære sprog ved at lege med musik
Musik kan støtte udviklingen af sprog, især to- og flersprogetheden. Gennem sange, rim, digte og sanglege formidles sprog og kulturarv. På en legende måde bliver udtale og sprogmelodi lært helt ubevidst. Musikkens og rytmens store opfordringskraft opmuntrer børnene til at deltage. Med musik når vi også ud til de børn, som er mere tilbageholdende og forsigtig. Gennem efterligning og ekko spil, kan børn med kun lidt sprogkundskaber også integreres. Vi har et stærkt fokus på traditionelle og moderne sange og ønsker at gøre det lettere for børn at få adgang til og stimulere sprog ved at synge sammen.
Sammenligningen af det tyske og det danske sprog sker ofte ved at oversætte tyske sange til dansk- og omvendt og synge dem . Denne sammenligning forener børnenes to verdener, skaber forbindelser, og børnene bliver inspireret både på det følelsesmæssige og kognitive område. Børnene får kendskab til og bliver bevidst om begge sprog og sprogforståelsen styrkes. Det øger børnenes selvtillid: „Hey, jeg kan både tale dansk und Deutsch“.
At være omgivet af sprog - vores fysiske sprogmiljø
Det er vigtigt, at sprog også er synligt for børn i vores fysiske læringsmiljø. Vi indretter hyggelige læse hjørner med bøger, og vi bruger opslagstavler hvor fælles beskeder bliver skrevet. Billeder, plakater eller ugeplaner hænger i børnehøjde og på steder, hvor børnene opholder sig. Vi har plakater, hvor børn kan se og finde ud af sammenhængen mellem bogstaver, ord og billeder. Børns navne eller anden tekst på genstande og inventar understøtter interessen for skriftsproget og giver mange anledninger til at bruge sproget. At genkende sit eget navn på ting i børnehaven er motiverende for børn og udvikler lysten og nysgerrighed for mere.
To-og flersprogethed
I vores børnehave vokser børnene op med to kulturer og sprog. Vores mindretalskultur repræsenterer særlige skikke og traditioner i et „sønderjysk“ miljø. I DSSV’s sprogkoncept, som kan downloades som PDF nedenfor under mere info, er vores arbejde med to- og flersprogethed beskrevet mere detaljeret.
En anden og meget betydelig gevinst to- og flersprogethed fra en tidlig alder er, at det at lære to sprog på samme tid også fremmer udviklingen af de eksekutive funktioner. Forskning viser, at det senere er lettere at lære endnu et nyt sprog.
