DKA - Rapstedt, Bülderup und Tingleff

Krop, sanser og bevægelse

Gennem sanser og kroppen, griber og begriber vi verden

En prikkende fornemmelse i maven, når du klatrer op ,et hurtigt sprint, der får vores hjerte til at slå hurtigere eller en rislen, når du lader sandet sive gennem fingrene – alt dette er sansningerder gør, at vi mærker vores krop og os selv. Forbindelsen mellem krop, sanser og bevægelse bliver tydelig.

I vores børnehavehverdag tilbyder vi børnene alsidige muligheder for at opleve denne forbindelse. Det er vigtigt for os, at børnene både i ro og  i bevægelse oplever forskellige sansestimuli i og med deres krop. At være i stand til at mærke kroppen og opleve handlekompetence gennem kroppen er basalt. Gennem deres krop og motoriske færdigheder, finder børnene ud af, hvad de allerede mestrer, hvad der er vanskeligt og hvor deres grænser er. Udviklingen af en sund og realistisk selvvurdering er afgørende for at kunne handle kompetent, men også sikkert i vores verden.

Sanser og sansning

Ved at eksperimentere med vand, sand, mudder eller blæverbudding, kan børnene opleve følesansen (den taktile sans). Sansestimuli såsom at lege med forskellige børster eller forskellige underlag på gulvet giver børnene mulighed for at få kropsoplevelser. Små mundmotoriske legetøj giver barnet andre sensoriske stimuli og motoriske erfaringer, som har en betydning både for at kunne tygge maden, men også for udtale af ord.

På vores wellness-dage får børnene i små grupper mulighed for i fællesskab at opleve forskellige sensoriske stimuli. De ser forskellige reaktioner fra de andre børn og spejles gennem disse. Børnene lærer, at ikke alle føler det samme og tager denne oplevelse med ind i andre sociale fællesskaber. F.eks. når man leger med en ven, må man måske være opmærksom på, at man ikke gynger for højt sammen med ham, fordi han ikke kan lide det og er mere forsigtig.

At kunne tage hensyn til at andre oplever ting på en anden måde er af stor betydning for det sociale fællesskab med hinanden.

På vores legeområder, ved gyngerne, klatrestativerne eller i vores bevægelsesrum kan børnene få erfaring med den vestibulære sans og sanseindtryk fra muskler og led (den proprioceptive sans). Klatring, at holde hovedet nedad og svinge og dreje, indtil man bliver svimmel, er for os elementære kropslige behov og sanseoplevelser. Muskler, sener og balance bliver trænet.

På vores skovdage eller i vores køkkenhave arbejder vi med alle vores sanser – vi hører, ser, smager og lugter naturen og udfordrer hinanden, når nye og ukendte ting udforskes.

Krop og motorik

Følelsen af at kende og kunne styre sin krop giver vores børn både en god kropsbevidsthed og samtidig en følelse af kompetence. Vi ønsker, at børnene får et godt kendskab til deres krop og i den sammenhæng laver vi forskellige projekter med børnene. Vi tegner for eksempel omridset af ens egen krop i fuld størrelse på papir. Børnene tegner derefter hvor deres forskellige indre organer og sanseorganer er placeret. Projektet „Mig og min krop“ strækker sig over mange uger, og vi arbejder både kreativt, motorisk og gennem lege med emnet.

Et andet vigtigt aspekt i at mærke sin krop er at være i stand til at føle ro i kroppen. Kropslig afspænding og opmærksomhed på kroppen og sanserne i hvile er vigtig. Afspændingsøvelser som fantasirejse med tilhørende stille musik, små yogaøvelser og massage er nogle af tilbuddene til børnene.

Vi har fokus på at børnene i mange hverdagsrutiner har brug for både fin- og grovmotoriske færdigheder. Børnene lærer at spise med kniv og gaffel eller selv at hælde op. At kunne tage tøj på selv og selv gå på toilettet kræver ligeledes mange finmotoriske færdigheder.

På legepladsen, til gymnastik og svømning og i skoven, lægger vi stor vægt på mange alsidige bevægelsesoplevelser. Vi tilpasser aktiviteterne til børnenes respektive udviklingstrin. Vi opfordrer dem, ved at vi selv deltager, til at afprøve sig selv på forskellige og kreative måder. Ved læring gennem rollemodeller, ser børnene, hvad andre allerede kan , og dette tilskynder dem til at efterligne eller afprøve – „hvad han kan, kan jeg også“.

Bevægelse og fællesskab

Børn leger i fællesskaber, og ofte er legen fyldt med bevægelser – det er bare sjovt at bevæge sig rundt sammen og afprøve, hvad man kan med kroppen. Når de boltrer sig og slås med hinanden, afprøver børnene deres fysiske styrker og grænser. Hvornår er slåskampen stadig sjovt for alle, og hvornår er man nødt til at holde sig lidt tilbage for ikke at overskride grænserne af ens legekammerater. Gennem intense og fysiske lege kan børnene komme i flow, som opleves med glæde med vennerne.

Som voksne bidrager vi gennem vores egen glæde ved bevægelse væsentligt til børnenes lyst til at bevæge sig. At lege fange, løbe om kap, gynge, lege med bolde og om sommeren at lege med vandpistol og sprøjte med vand er også sjovt for de voksne og det smitter af på børnene. Det bidrager til værdifulde og varierede bevægelseserfaringer og at alle får mulighed for at føle sig tilpas i fællesskabet og trives.

Den voksnes rolle

Vores medarbejdere har til opgave at igangsætte bevægelses- og sanseoplevelser samt lede aktiviteter og lege. Vores ugentlige aktiviteter er baseret på meget bevægelse både i børnehaven, på legepladsen og i det omkring liggende nærområde. Naturen, gymnastiksalen og svømmehallen giver os en bred vifte af muligheder, som vi udnytter meget.

Medarbejdernes engagement og deltagelse er meget vigtig for os. En grundlæggende holdning om, at børn skal gøre sig deres egne kropslige erfaringer og nå deres grænser, skal ledsages velovervejet og sikkert. Det kan ske at man får en skramme når man snitter i træ eller et blåt mærke når man hopper ned fra træet. Det er vigtige erfaringer hvor børn lærer at være opmærksomme og vurdere deres motoriske formåen. Vi er naturligvis opmærksomme på risikomomenterne i motoriske aktiviteter og i børnenes frie leg. Men vi ønsker også, at børnene oplever frihed til at udvikle sig og at motorisk udforskning er mulig.

Vi observerer og følger børns sansemotoriske udvikling fra en tidlig alder. Vi bruger udviklingsbeskrivelser og TRASMO (tidlig registrering af sansemotoriske færdigheder – se mere under dokumentation). Vi bruger viden fra disse pædagogiske observationsværktøjer i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter. Vi har et kendskab til den motoriske udvikling og, hvis det er nødvendigt, sættere vi ind med målrettede motoriske øvelser.

×