Natur und Naturphänomene erleben

Die Magie der Natur

„Geh einmal in die Natur, das kann mehrmalige Dinge bewirken“

Christian Lenz – zitate.de

Dieses Zitat ist für uns von Bedeutung, da die Natur für uns viele verschiedene Möglichkeiten in sich birgt. In den wechselnden Jahreszeiten stellt sich die Natur verschieden dar. Veränderungen der Pflanzen- und Tierwelt mit den Kindern zu entdecken und auf Spurensuche in der Natur zu gehen ist spannend und lehrreich. Wir spüren mit dem eigenen Körper das Wetter und die Magie der Natur, weil wir uns in ihr bewegen.

Die Natur als Experimentierraum

Die Natur ist für uns ein Experimentierraum. Wir nutzen den Wald das ganze Jahr hindurch. Die Kinder erleben das Frühjahr, den Sommer, den Herbst und den Winter mit allen ihren Sinnen. Unsere Naturgruppen sind wöchentlich im Wald oder auf Entdeckungstour. Die Themenschwerpunkte wechseln laufend, um den Kindern vielfältige Erlebnisse und Erfahrungen zu geben. Unser Fokus zielt weiter darauf ab, bei den Kindern ein anfängliches Verständnis für Nachhaltigkeit und Umweltbewusstsein zu schaffen.

Verschiedene Naturtypen wie Wald, Strand und Meer, Seen oder Auen werden im Laufe des Jahres bei Ausflügen im Nahgebiet oder bei längeren Aufenthalten, wie z.B. bei unserer Kolonie, untersucht und entdeckt.

Die Naturelemente, wie Wind, Luft, Wasser und Feuer werden immer wieder aufgegriffen und in verschiedenen Projekten vertieft.

Das Leben draußen in der Natur

Unser Spielplatz ist so eingerichtet, dass die vier Naturelemente vorhanden sind. Im Laufe des Jahres wird die Feuerstelle zum Kochen genutzt. Der Jahreszeit entsprechend werden passende Gemüse- oder Obstsorten genutzt, um ein leckeres Essen über dem Feuer zu machen. Die Kinder lernen dabei, wie man mit einem Lagerfeuer umgeht und welche Kräfte in diesem Naturelement stecken. Die Wärme eines Feuers zu spüren ist etwas ganz Besonderes. Unsere Wasserstelle wird zum Experimentieren, bauen von Wasserkanälen, zum Matschen und zum Planschen genutzt. Im Winter wird das Wasser zu Eis und hat dann einen neuen Spielwert. Die Erde und der Sandkasten werden zum Graben, Bauen, Konstruieren und Formen genutzt. Die Luft wird gespürt, Temperaturen gefühlt, die Bäume im Wind beobachtet oder es wird dem Wind gelauscht.

Zusammen mit den Kindern werden im Kindergarten oder kleinen Gemüsegärten Pflanzen angebaut und beim Wachsen beobachtet. Wir ernten von unseren Beeten oder Obstbäumen und Sträuchern und verarbeiten die Rohwaren in unserer Küche. Die Kinder erleben den Prozess „von der Erde auf den Tisch“.

Unsere nähere Umgebung

In unserem Nahgebiet besuchen wir z.B. einen Teich und verfolgen hier das Leben der Wassertiere, Insekten oder Frösche. Die Kinder untersuchen welche Tiere es dort gibt. Unsere Natur-Fachbücher, Plakate oder das I-Pad helfen uns mehr Wissen zu erlangen. Oftmals sind die Frösche ein wiederkehrendes Thema. Im Frühjahr beobachten wir die Entwicklung der Froscheier, dann die lebendigen Kaulquappen, bis zum fertigen Frosch. Die regelmäßigen Besuche am Teich mit Netzen und dem mitgebrachten Aquarium geben uns die Möglichkeit alles ganz nah zu verfolgen.

In unserer näheren Umgebung können verschiedene Aktivitäten und Projekte zum Thema Natur entstehen Bei Besuchen auf dem Bauernhof lernen wir verschiedene Tiere und ihre Haltung kennen. Wir besuchen Nachbarn die Kaninchen oder Hühner halten oder im Frühjahr Lämmer haben. So wecken wir die Neugier der Kinder und machen sie auf ihre Umwelt aufmerksam. Wir untersuchen zusammen Fragen die entstehen und werden klüger.

Umweltbewusstsein

Bei unseren Aktivitäten in der Natur, aber auch im Kindergarten, versuchen wir den Kindern ein gesundes Umweltbewusstsein zu vermitteln. Wir nehmen jedes Jahr an der landesweiten Müllsammlung teil. Hier machen wir den Kindern durch Projekt- und Themenarbeit die Wichtigkeit, auf unsere Natur aufzupassen, klar. Auch bei alltäglichen Spaziergängen sammeln wir Müll und sprechen darüber, dass alle eine Verantwortung haben. Wir sprechen darüber, wie man zuhause mit Müll umgeht und wie man auf unsere Natur aufpasst. Wir fordern die Eltern dazu auf zusammen mit ihren Kindern die Brotdose so umweltfreundlich wie möglich zu gestalten. Also möglichst keine Alu- oder Plastikfolien – das wissen unsere Kinder.

Forschung (Science)

Der Begriff Science, also Forschung, spiegelt sich in allen oben genannten Aktivitäten wider. Unsere pädagogischen Mitarbeiter sind darauf aufmerksam, die erlebten Naturphänomene zusammen mit den Kindern zu untersuchen. Beim Beobachten der Frösche kommen die Mengenlehre und das Kategorisieren dazu, wenn wir die Frösche nach Größe, Art oder Farbe sortieren oder sie zählen.

Beim Kochen sei es drinnen oder draußen, wiegen wir die Zutaten ab und finden heraus, wie eine Waage funktioniert. Beim Brot backen sehen wir wie Hefe wirkt und wir erleben, was mit den Apfelstücken passiert, wenn man sie kocht.

Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Det pædagogiske personale skal lytte til børnenes undren og egne spørgsmål og til børnenes begyndende hypotesedannelser og kategoriseringer i forhold til naturen. Børnene opmuntres til at foretage egne undersøgelser, støttes og guides i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid til egne ideer og evner, selvom børnene møder modgang. Der skal være en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn og familier i udsatte positioner støttes i at være i og lære om naturen.

Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældre understøtte en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse af børnene.

Engagement, den umiddelbare glæde, sansning og herog-nu-perspektivet fylder i børns oplevelser og lege i naturen. At være i naturen kan også give anledning til eksistentielle oplevelser og overvejelser hos børn. Læringsmiljøet må derfor tilgodese, at alle børn, uanset hvor de vokser op, og uanset baggrund, får mulighed for at opleve et bredt udsnit af naturen, både i byen og på landet. Børn skal opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som fx vejret og solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.

Naturbegreber indgår som et element i læringsmiljøet og de samtaler om oplevelser, forståelser og erfaringer med naturen, som finder sted mellem børn og pædagogisk personale. Viden om naturen omhandler også menneskets påvirkning af og samspil med naturen, fx i forbindelse med miljøspørgsmål og spørgsmål om bæredygtighed og anvendelse af naturens ressourcer. Læringsmiljøet må derfor give børn mulighed for at overveje deres eget samspil med naturen og naturens ressourcer. Bæredygtighed handler også om at konstruere, genanvende og reparere ved hjælp af forskellige redskaber, teknikker og materialer, naturlige såvel som menneskeskabte.

Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø og kan have forskellige kvaliteter. Der er det åbne og sociale rum som eksempelvis en græsplæne eller en eng, som kan bruges til boldspil og drageflyvning. Der er også det trygge og afgrænsede ’rum’ som fx legepladsen og haven med gynger, rutsjebane og legehus samt det vilde og rummelige ’rum’ som skoven, havet og stranden med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet og er et godt underlag for kolbøtter og vilde lege og eventyrlige og farlige lege. Lege, som stimulerer børns kreativitet, fx med naturmaterialer, og som giver plads til fantasi og fortolkning, når træstammen forvandles til en motorcykel.

Udeliv handler blandt andet om at give børn legemuligheder og oplevelser i og med naturen, så de får mulighed for at lære sig selv og naturen at kende. Naturen giver et særligt rum for at styrke aktiv lytning og nysgerrighed, ligesom naturens rum kan udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet på tværs af alder, køn, kultur og interesser.

Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomener som lys, luft, magnetisme og vejrfænomener. I sciencetilgangen er der fokus på børns begyndende forståelse for lovmæssigheder i naturen, børns medfødte talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed. Der tages udgangspunkt i et læringssyn, der aktivt inddrager børnenes eksisterende viden og erfaringer, undren og spørgsmål, men som samtidig forstyrrer og udfordrer børnenes aktuelle forståelse. En proces, som går fra det meget konkrete til det abstrakte – fra regnorm til luftfart, hvor det pædagogiske personale skaber en mental bro mellem den konkrete læring i hverdagen og samtidig har øje for naturvidenskabens forståelser og begreber.

Herudover kan børn stifte bekendtskab med forskellige teknologiske redskaber som eksempelvis GPS, digitalvægt, webkamera mv., som giver børn mulighed for at udvikle en kreativ, produktiv og kritisk tilgang til anvendelse af teknologierne. En sciencetilgang betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relationspar, som mange/få, stor/lille, tung/let, over/under osv. Det pædagogiske personale tilrettelægger desuden læringsmiljøet, så det giver børn mulighed for at eksperimentere med antal, rum og form som tidlige indgange til det matematiske sprog. (Bilag 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer)

Kilde: