DKA - Rapstedt, Bülderup und Tingleff

Levet demokrati

I vores børnehave lægger vi stor vægt på, at børnene har medindflydelse på udformningen af deres hverdag. Det sker gennem børnemøder, hvor alle kommer til orde og bliver hørt. Børnenes ideer omsættes så vidt muligt til hverdagen med hjælp fra medarbejderne. Børnene oplever medbestemmelsegennem en bred vifte af pædagogiske aktiviteter, der er tilpasset de forskellige aldersgruppers behov og interesser.

Hvis børnene måske er irriteret over, at børnehaven kun råder over tre Puky-cykler, og man derfor er nødt til at vente i lang tid, indtil man er på tur, kan der opstå en samtale hvordan vi kan løse problemet retfærdigt, eller om der er penge til at købe flere cykler. På den måde oplever børnene, at de bliver taget alvorligt og oplever demokrati.

Situationsorienteret tilgang

En skovtur med en planlagt destination kan ende et helt andet sted, fordi vi pludselig opdager snegle på vej til skoven. Børnene bliver nysgerrige og stiller en masse spørgsmål, som derefter undersøges sammen med hjælp fra bøger eller I-Pad. På stedet eller når man er tilbage i børnehaven, bliver sneglene et tema og børnene får på denne måde en viden, som de er interesserede i her og nu. Temaet kan derefter udfoldes på kreativ eller legende vis.

Vi følger med i børnenes selvinitierede lege og tager deres ideer og initiativer alvorligt. Ved planlagte aktiviteter og lege lytter vi til børnene og inddrager deres forslag.

Hvis vi læser en bog, hvor der fortælles om et besøg hos bedsteforældre, spørger vi f.eks.: Har du også besøgt dine bedsteforældre? ,“Hvad hedder dine bedsteforældre? “ eller „Hvor bor dine bedsteforældre? Pædagogen kan også fortælle om sine egne bedsteforældre, om oplevelser med dem, da man selv var barn, eller om man også har børnebørn. Ofte bliver også andre børn nysgerrige, kommer med ind i samtalen og fortæller om deres erfaringer med emnet “familie”. Pludselig deles en masse viden og erfaring og måske lærte man noget nyt og bidrog til fællesskabet. En sådan situation styrker børnenes selvværd og følelsen af at høre til børnegruppen.

Børneinterview

Individuelle børneinterview og gruppeinterview er en del af vores praksis. Med de yngre børn arbejder vi med smileys, som børnene kan sætte kryds ved i forhold til bestemte emner. Her kan den voksne så spørge, hvorfor barnet har sat krydset ved den smilende eller triste smiley. På den måde finder vi ud af, hvad der optager barnet, og vi medarbejdere bliver klogere. Vi kan også forberede et specifikt interview om et bestemt emne. Vi er måske blevet nysgerrige og vil gerne vide, hvorfor et barn for eksempel ofte kommer i konflikt. Barnets svar analyseres derefter i teamet og vi kan ud fra denne viden tilpasse vores pædagogik og støtte barnet. Analysen kan for eksempel vise, at barnet generes af støj fra de andre børn og gerne vil have mulighed for at kunne lege mere uforstyrret. Vi kan så hjælpe barnet mere specifikt og hjælpe dem med at finde eller skabe nogle stille rum. Vi kan også diskutere emnet „lydstyrke““ med alle børn og de andre pædagoger og arbejde med dette emne i den pædagogiske hverdag.

Vi anvender gruppeinterview, når der opstår problemer eller udfordringer i en af vores grupper, eller når vi ønsker at undersøge, hvilke gruppedynamik der gør sig gældende ved visse aktiviteter eller sammenhænge. I gruppen lytter børnene til hinanden, og der bliver lavet fælles aftaler.

Rutinepædagogik

Når vi forbereder maden, dækker bord eller sidder og spiser, taler vi med hinanden om, hvad der lige nu er vigtig for børnene. Vi bruger også andre rutinesituationer såsom når vi vasker hænder eller når barnet sidder på potte til at tale med børnene om hverdagen og dette kan give os et indtryk af, hvad børnene er optaget af lige i øjeblikket. Vi tager deres udsagn alvorligt og arbejder på at etablere gode dialoger.

"At gøre den gode historie tykkere"

Hverdagssituationerne giver mange anledninger til samtaler, som vi griber og tager op. Vi opfordrer børnene til at fortælle mere, til at uddybe eller blive mere nysgerrige på noget.

Hvis barnet f.eks. hjælper med at skære grøntsagerne og fortæller os at de har denne grøntsag i haven derhjemme, kan vi tage det op og gå ind i en uddybende fortælling fra barnet. Jo mere vi medarbejdere viser interesse for børnenes fortællinger, jo mere styrker det børnenes lyst til at fortælle mere – vi gør dermed “den gode historie tykkere”. Dette giver barnet øvelse i at bruge sit sprog og styrker følelsen af at være værdifuld og bidrage til fællesskabet. Ved at vi i vores arbejde har fokus på den gode historie, skabes stærke relationer, som fremmer grundlaget for børns trivsel og læring.