Læring
"Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!"
Pippi Langstrømpe
Læring opstår, når vi beskæftiger os med noget nyt – noget, vi endnu ikke har prøvet, ikke kan klare selv eller endnu ikke kender. Børnene skal lære meget på de forskellige udviklingsområder i børnehavetiden. Læring er for os en helhedsproces– børn har brug for at udvikle både mod til at lære og forudsætninger for læring, de er nødt til at lære at tilegne sig ny viden og nye ting og skal lære, at man lærer i fællesskaber. Vores opgave er at følge dem på denne vej
Mod til at lære gennem en tryg base
At turde ting, der måske ikke lykkes og at have mod til at lære, kræver meget af et barn. Som personale har vi et stort ansvar for at etablere en tryg base for læring. Vi har stor fokus på at se barnets initiativer og at vi justerer os i forhold til disse – kan barnet alene, har det brug for et opmuntrende blik fra os, eller skal vi stadig yde lidt hjælp? Det er vigtigt for os at give barnet anerkendelse for, hvad det er i stand til – fordi anerkendelse er et grundlag for et sundt selvværd – hvis jeg som barn føler mig værdifuld og jeg er sikker på, at andre ser mig og lytter til mig, tør jeg mange ting!
Forudsætninger for læring – den fælles delte opmærksomhed
At opleve noget fælles og lære noget forudsætter at vi er i stand til at holde fokus på et fælles tredje. I vores børnehave arbejder vi specifikt med fremme udviklingen af den fælles delte opmærksomhed. Delt opmærksomhed opstår, når to eller flere mennesker retter deres opmærksomhed mod noget – et fælles tredje. For eksempel når man ser på et billede sammen, og man taler om de indtryk, som vi hver især har af billedet. I hverdagen sker dette for eksempel ved dialogisk læsning, gennem dialoger og samtaler i børnegrupper eller også når man laver mad sammen og man skal være sikker på at ikke alle putter salt i maden ;0).
Udviklingen af eksekutive funktioner
Udviklingen af fælles opmærksomhed understøttes især af de eksekutive funktioner. I de pædagogiske aktiviteter og i de daglige rutiner medtænker vi målrettet hvordan vi kan fremme udviklingen af disse funktioner.
Ved forskellige spil træner børnene deres arbejdshukommelse – evnen til at fastholde og forarbejde flere informationer samtidig – for eksempel når der holdes rundkreds, hvor børnene skal finde ud af, hvem der ikke er der i dag eller når vi leger „Jeg pakker min kuffert …“.
Ved spisningen eller ved rundkreds øver børnene at vente og ikke handle ud fra den første impuls, dvs. lade de andre tale ud og ikke råbe svaret med det samme – de øver inhibition.
At kunne indstille sig på og også handle efter at en anden får en ny idé, mens man leger sammen eller måske tænker eller føler noget andet end man selv gør, kræver en kognitiv fleksibilitet. Gennem små lege, men også i hverdagsrutinerne, bliver børnene konstant udfordret i denne funktion.
De eksekutive funktioner udvikler sig fra fødslen, men der sker et stort udviklingsspring i børnehavetiden. De har stor betydning for den kommende tid i skolen og at børnene lykkes med læring. I ”store gruppen”, dvs. de børn, der snart skal i skole, arbejder vi i høj grad med aktiviteter, der fremmer de eksekutive funktioner på både det sociale og kognitive område.
At lære noget nyt gennem nysgerrighed og udforskning
For os er barnets nysgerrighed en væsentlig faktor for barnets læring. Nysgerrighed indebærer også at man beskæftiger sig med noget, som måske stadig er ukendt. Som voksne formidler vi glæde ved at udforske gennem entusiasme og engagement og aktiv deltagelse i udforskningen. Vi forsøger gennem at forklare og uddybe at knytte børnenes nye oplevelser sammen med det, de allerede kender og dermed skabe sammenhæng i deres læreproces.
Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig på sin egen måde ud fra deres forudsætning. Derfor tager vi ikke udgangspunkt i barnets biologiske alder og hvad vi kan forvente af barnet, f.eks. hvad skal barnet for eksempel kunne ved 3 års-alderen, men ser på, hvordan den nuværende udvikling af barnet er på de enkelte udviklingsområder. Vi spørger os om ”hvad kan barnet allerede selv, hvad kan det med hjælp, og hvad er endnu for svært for barnet” – den aktuelle zonen for nærmeste udvikling.
Læring gennem deltagelse i fællesskaber
Børn lærer af og med hinanden – de ser, hvad de andre gør, og forsøger derefter selv at gøre det – de lærer gennem rollemodeller – „hvad han kan, kan jeg sikkert også – jeg vil prøve det.“ Børnene deltager i mange forskellige små grupper i løbet af en dag eller gennem ugen, hvilket gør det muligt for os at arbejde med de enkelte emner på en differentieret måde. Nogle gange er de store og små sammen om for at øve at tage hensyn, være sammen og hjælpe hinanden. Gennem små læringsgrupper, gennem „de store hjælper de små“ og fokus på selvstændighed i mange hverdagssituationer (i garderoben, ved spisning, oprydning osv.), oplever børnene at være i stand til at handle selv – deres selvkompetence, dvs. følelsen og oplevelsen af sig selv som aktiv deltager, styrkes.
At være en aktiv deltager i et fællesskab kræver, som beskrevet ovenfor i eksemplerne at kunne vente på tur, at kunne hjælpe, trøste og dele – det, der kaldes „at have hold på sig selv“ – og vide, hvordan man ”begår sig” i det store fællesskab.
