Social udvikling
Små hjerter kan også føle store ting
Grisling i Peter Plys
En positiv atmosfære, hvor relationerne i børnenes fællesskaber kan udvikle sig, er afgørende for udviklingen af sociale færdigheder og udviklingen af venskaber.
Grundlæggende byggesten i den sociale udvikling - følelser og empati
Den sociale udvikling af barnet er tæt forbundet med den emotionelle udvikling. For os betyder det, at medarbejderne fra en tidlig alder hjælper børnene til at sanse deres egne følelser og til at udvikle en bevidsthed om deres egne følelser. Dette gør vi gennem dialog. Vi forsøger ikke kun at sætte ord på følelser, men forsøger samtidig også at inddrage det kropslige aspekt – „Jeg kan se, at du .… “ og – „hvor mærker du det i din krop?“
Det er vigtigt for os, at vi i vores kommunikation er gode rollemodeller for børnene. Gennem en tydelig og en afstemt nonverbal kommunikation, det vil sige gennem øjenkontakt, ansigtsudtryk, gestik, kropssprog og toneleje, giver vi børnene mulighed for at opleve forskellige følelser autentisk. De får erfaringer og bliver bevidste om deres egne følelser. Dette er en forudsætning for udvikling af empati – det, at kunne sætte sig ind i andres følelser, der er en vigtig byggesten i social udvikling og kompetencer.
Målrettet arbejde med den sociale udvikling
I det sociale fællesskab støtter vi at børnene lytter, samarbejder og bliver i stand tage ansvar for egne handlinger. Det handler også om at lære at respektere andres grænserfor at kunne knytte og holde fast i venskaber. I fællesskabet udvikles og afprøves sociale strategier – der blandt andet tjener til at løse konflikter.
Vi følger løbende den social-emotionelle udvikling og trivsel af børnene gennem målrettede iagttagelser. Til dette anvender vi forskellige udviklingsbeskrivelser. Inden børnene bliver en del af “den store gruppe” det sidste år i børnehaven og vi starter forberedelserne til skolen, bruger vi observationsmaterialet Perik (se beskrivelsen under dokumentation). Dette observationsmateriale understøtter vores målrettede pædagogiske arbejde med børnenes følelsesmæssige og sociale færdigheder, især i børnehavens sidste år.
Hjælpe, trøste og dele
I hverdagen opstår der mange situationer, hvor børn kan hjælpe hinanden- når de rydder op, dækker bord, på legepladsen eller i garderoben. De store børn hjælper de små med at tage tøj på i garderoben eller et barn hjælper sin ven op på gyngen på legepladsen. Når et barn er ked af det, forsøger vi at opmuntre de andre børn til at trøste. At være i stand til at dele med hinanden kræver „at have hold på sig selv“. idet det at dele kræver at man giver noget væk, som man gerne vil have selv. Vi øver disse tre færdigheder løbende med børnene i dagligdagen. At hjælpe, trøste og dele bidrager til følelsen af at være en god ven og styrker venskaber mellem børnene. Børnenes naturlige altruisme , også at ville hjælpe de voksne, tages nænsomt op af vores personale.
Forpligtende fællesskaber
Børn lærer ved at deltage i forpligtende fællesskaber. Her oplever de, at ting kun lykkes , hvis alle deltager, og man kan stole på hinanden. I mange af vores aktiviteter bygger vi forløb ind , hvor dette forpligtende fællesskab danner rammen.
Dette kan være tilfældet ved gymnastik eller på vores skovdage. For eksempel, når man udforsker skoven, så går man kun så langt at man stadig kan se en voksen, eller man danner et partnerskab, hvor man er opmærksom på hinanden. Man har således et ansvar for hinanden.
Et andet fast fokuspunkt er vores venskabsyoga. Yogaøvelserne er udviklet med fokus på samarbejde – man arbejder sammen i grupper på to eller som en stor gruppe. Øvelserne lykkes kun, hvis børnene arbejder sammen. Børnene lærer udover at føle deres egen krop, også at mærke og respektere de andres grænser.
Selvkontrol og hensyntagen
At være en god ven og være social kompetent kræver bl.a. at kunne indstille sig på andre. Man er nødt til at lære at vente og være indstillet på at samarbejde. Gennem små **samarbejdslege* hvor børnene skal løse forskellige opgaver i små grupper, bliver børnene udfordret i disse færdigheder. Mange af disse små lege har også et konkurrenceelement indbygget, så børn lærer at håndtere at vinde og tabe. Her oplever børnene også fælles glæde eller skuffelse, som kan opfanges i fællesskabet.
Desuden arbejder vi med rollespil. I disse aktiviteter har børnene mulighed for både at øve sig i at hjælpe, trøste og dele og at skulle indstille sig på hinanden. Når børnene leger købmandsbutik, skal de indtage forskellige roller, hvor de nogle gange er nødt til at holde deres egne ideer tilbage og udføre, hvad de andre ønsker. Også ved sygehus-rollespillet får børnene en masse øvelse i at tage hensyn til hinanden, tage rollen som læge eller patient alvorligt og handle i overensstemmelse med denne rolle.
At opleve og værdsætte andres perspektiv
Konflikter opstår altid og for os er konflikter en mulighed for at lære noget. Hvis børn ikke kan løse konflikter på egen hånd, støtter vi børnene i de konkrete situationer. Vi opfordrer børnene til at lytte til hinanden for at gøre holdninger synlige og respektere børnenes forskellige synspunkter. Vi arbejder med at finde fælles løsninger, hvor børnene oplever at have indflydelse. Hvis børnene er optaget af et bestemt emne, eller hvis der har været konflikter mellem dem, får de mulighed for at genopleve en situation i et forumteater. Gennem forumteateret, som ledes af de voksne, får de børn, der er tilskuere, mulighed for at kommentere, hvad der sker i handlingen og bidrage til en afklaring. Vi tager børnene alvorligt, lytter til dem og skaber en tillidsfuld atmosfære. Gennem de andre børn får de også ros og kritik i en dertil egnet sammenhæng og oplever en spejling eller opmuntring. At indrømme en fejl og lære af dette er en grundlæggende erfaring, som vi giver børnene med på vejen.
Børnemøder og rundkreds som en arena for medbestemmelse og demokratisk dannelse
Aktiviteter i rundkredsen er en arena for børnene, hvor de kan opleve medbestemmelse og demokrati. Her kan de øve sig i at lytte og lære at vente på tur. De oplever at andre børn lytter til en og at deres egen mening får en gyldighed. Ved at medarbejderen tager udgangspunkt i fælles oplevelser i børnefællesskabet og i børnenes livsverden, oplever børnene, at vi forsøger at forstå dem og anerkender dem som aktive deltagere.
